LOV CYKELMOTION
CYKELMOTION SIDEN 1988
Søndagstur den 04.06.23 - Rododendron tur til Jungshoved🌺
Vi mødes på Åvænget 59 Mogenstrup kl. 10:00.
Vi cykler ca. 60 km. på lette cykler. Vores medbragte madpakke spises ved Rododendronskoven.
Turen tager vel ca. 3-4 timer
For 8 dage siden var der enkelte tidlige Rododendroner, som var sprunget ud. Jeg håber, at det hele står i fuldt flor, når vi ankommer.
Grib denne søndagstur til at få pudset formen af inden vores 35 års jubilæumstur til Bork Havn.
Når vi kommer hjem, er der kaffe/kage og drikkelse.
Glæder mig til vi ses🙋♀️
Cykelhilsen fra Tove🚴♀️🚴♂️
Fredagens tur blev indkaldt af Rita.
Vi mødte talstærkt op 24 cyklister på Fanefjord skolen .
Herefter overtog Rita førerpositionen og ledte os først igennem grusgraven Præstebjerg, Hårbølle og videre til Fanefjord skovpavillon Her fik vi en del historier fra hendes barndom
Derfra til byerne bl.a Hjelm hvor Marianna er født og opvokset og hørte hendes udmærkede skildring af landsbylivet dengang.
Nu gik turen til Marienborg gods og derefter videre til Rødding og Sprove og kom så til Ritas fødeby Tostenæs
Her så vi ved indgangen både bryggeriet og den gamle mølle som dengang var bageri.
Da vi forlod Tostenæs stoppede vi ved huset hvor Ritas familie boede. Her fik vi lige en snak med den nuværende ejer som bød os alle ind.
Vi kørte derefter tilbage til skolen,hvor alle fik forsynet sig med Ritas bagværk.
Sluttelig kom bageren Finn fra møllen på.besøg og fortalte levende om hans familie, der har drevet den i fire generationer
Tak til alle som deltog.
Fredag d. 12. Maj.
19 var mødt frem til start. Feltet blev trukket godt langt ud næsten inden vi kom igennem havelågen.
Vi kørte igennem kirsebæralleen ud mod Gavnø.
Den var allerede lidt på retur - men stadig flot. Vi kørte igenem nyudsprunget bøgeskov. Jeg forsøgte at indhente Merethe med videooptageren tændt, men Merethe lader sig ikke indhente. Nå - men jeg fik da fotograferet de bare ben. Nu er det forår.
Heldigvis nåede vi frem til tiden. "Yderzonen" stod der på vores charmerende og smilende rundvisers t-shirt.
Har aldrig hørt det udtryk før🤔. Vores rundviser hed Charlotte Juhl. En dygtig pige. God til at formidle viden.
Hun er uddannet biolog, og det skinnede tydeligt igennem. Cykelturen blev jo ikke lang. Kun 16 km.
Det gik på ingen måde ud over den efterfølgende Fredags Cafe med osteboller og bananmuffin. Så lækkert. Til slut vand og øl.
Anni takkede for en god tur - kun afbrudt af Peter, som ikke helt kunne slippe den opgave, som han har bestridt i en lang årrække😊
Rita og Pers tur til Møn den 19. maj
Vi mødes på den nu nedlagte Fanefjord Centralskole Fanefjordgade 145, 4792 Askeby, Klokken 10.00 - hvor Rita har gået i skole fra 3. til 8. klasse.
Vi kører rundt i det område, hvor jeg har sat mine barnsben og vi ser det hus jeg er opvokset i. Samt den mølle, hvor der var et bageri der senere blev berømt for deres rugbrød.
På samme mølle har jeg stået som 12-årige og set på stjerner med Niels Bohrs barnebarn, ham var jeg lidt forelsket i.... Vi skal se Fanefjord skovpavillon hvor mine forældre holdt sølvbryllupsfest. Og en del andre steder...
Efter ca. 30 km som kan køres på lette cykler (kun 100 m grusvej) er der boller og kage, husk jeres kaffe/the. Sæt et par ekstra timer af til denne tur.
Håber også at se nogle af jer der stadig er på arbejdsmarkedet.
Jeg glæder mig til at vise jer mit Møn - Rita.
Turen Store Bededag 2023
Fredag 5. maj, konfirmationssøndag og den sidste Store Bededag, oprandt med tørvejr og strid vind fra en østlig retning.
I LCM var vi spændt på fremmødet til denne ugentlige fredagstur, men Birgers løfte om at have hjemmebagt kage med til kaffen havde virkelig boostet fremmødet, så der mødte 17 cyklister op i varmt tøj.
En rute med så lidt vind forfra som muligt skånede os for det hårdeste arbejde. Det værste var måske det løse grus, som vi var ved at vælte i og de mange nedfaldne grene på stierne. Tove botaniserede undervejs og fandt en vortemælk. Desuden havde Peters cykel problemer med gearet, men det klarede han selv, mens vi andre kiggede på de høje træer, der svajede kraftigt i vinden. Ruten var kun 19 km, men med en hel del bakker.
Alle nåede frem til traktementet i Mogenstrup, hvor Birgers rabarberkage blev nydt af alle. Tak for den!
Inger Fossing
Fredag den 12. maj starter cykelturen fra Rettestrupvej 18. Vi cykler allerede klokken 9.15 på tunge cykler til Yder Zonen og AffaldPlus.
Her skal vi høre et oplæg om affald, energi, bæredygtighed og forbrug efterfulgt af en rundvisning på Næstved Affaldsenergianlæg.
Besøget på Elektrovej 2 starter klokken 10 og varer 2 timer. Bagefter cykler vi tilbage til Rettestrup og slutter af med fredagscafé.
Fredagstur den 28. april
21.04.23 Fredagstur med Birgit Kronberg som tog os med ned af memory lane.
21 cyklister mødtes ved Ørslev Kirke i fantastisk vejr med sol og lidt vind. Vi cyklede til Glænø, hvor Birgit som barn havde badet og hvor flere sekvenser fra filmen Pelle Erobreren blev optaget.
Turen gik videre langs vandet i skovene omkring Holsteinsborg. Den medbragte mad blev indtaget i vandkanten med skoven som baggrund. Merethe fik sat sig i en myretue, og udførte en sand krigsdans for st ryste myrerne af sig🐜🐜🐜
Selvfølgelig cyklede vi også forbi barndomshjemmet i Vedskølle, men historien om det første kys måtte vi ha’ til gode🫣
Birgit og Oles hjemmebagte boller og chokoladekage blev nydt ved gadekæret ved siden af kirken. Til orientering svømmede der i gadekæret en Rørhøne med grønne ben.
Tak til Birgit og Ole for en dejlig og varieret tur i det Vestsjællandske landskab og lækkert bagværk 👍
Cykling fredag den 28 april kl 10:00 fra Fladså Hallen på tunge cykler🚴♀️🚴♂️🚴♀️🚴♀️🚴♂️
Tove
Lørdag den 29 april.
Mountainbike tur til Møens Klint
Søndags-mountainbikerne arrangere en tur til Møens Klint, lørdag den 29. april 2023.
Alle som har løst til at blive udfordret af det kuperede terræn, og få pulsen op er velkomne.
Se evt. mere her: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/67579/MTB_KLINTESKOVEN_2011_WEB.pdf
Vi mødes kl. 8.30 ved hallen i Mogenstrup, inden vi samlet køre mod Østmøn.
Husk selv passende påklædning og en madpakke.
Tilmelding til Birger på birger.hartman@gmail.com senest fredag den 28. april for koordinering af transport.
Hilsen John og Birger
Fredagstur den 21. april.
Fredagsturen gik rundt om Tystrup-Bavelse søerne.
Vi startede fra Vester Broby kongsgård. Lidt over ti var holdet samlet, også de to biler, der troede at det var Kongskilde friluftsgård, der var mødestedet. Først skulle vi ned over den nye træbro over Susåen. Det var svært at køre på den mudrede sti til Broby. Men herefter var turen ligetil at køre, bortset fra de mange højdemeter: 350hm på ca 31 km.
Vi kørte forbi Næsbyholm gods og gennem skoven til Bavelse kirke. Videre gennem Rejnstrup og dyreskoven til Vinstrup. Vi spiste de medbragte madder med fin udsigt over søerne. Resten af turen var på asfalt gennem Tystrup og Kongskile. Tilbage ved bilerne var der boller og kage. Vi var 16 fremmødte motionister.
Tak for en dejlig tur, selvom jeg var godt brugt på de sidste bakker. Anni
Fredagstur den 21. 04 kl 10.00 starter vi fra Ørslev kirke. ( der er flere Ørslev-er, så for at undgå misforståelser er det Ørslev Kirkevej 4, 4230 Skælskør vest for Holsteinsborg).
Ole og Birgit er guider turen til Glænø og Basnæs Skov. Tag en lille lommemad med.
Fredagstur den 14. april
Laaang fredag 2023 -10 friske damer og mænd kørte i samlet flok fra Fladså hallen. Allerede ved Myrup kørte Lotte og Anne Grethe lige ud, vi andre igennem Eventyrstien, det var noget med smalle dæk og så talte vi ikke mere om det…
Allerede ved Vordingborg vej fandt vi dem igen. Så gik turen mod Gavnø for at se om kirsebærtræerne blomstrede, desværre, men en tissepause til mig og de andre kørte ud til Gavnø. På turen tilbage spottede Anne Grethe alligevel nogle forpjuskede kirsebærtræer i blomst...
Oppe ved Skovgrillen var der igen splittelse, mit hold på tre kørte igennem skoven til Fårebakkerne og resten…ja hvad gjorde de....
Vi kom ihvertfald tilbage til hallen og Jens Tamborg havde været i Brugsen efter basser. Tak for hyggeligt samvær.
Rita
På fredag skal vi rundt om Tystrup Bavelse søerne, med start klokken 10.00 på de tunge, fra Kongsgården med Inger og Anni som vejvisere – ca. 30 km husk en madpakke.
Læs mere om Kongsgården her:
http://www.kongsgaardenbroby.dk/?page_id=20
Kongsgaarden Vester Broby
Strandvejen 11
Vester Broby
4180 Sorø
Fredagstur den 7. april - Langfredag
Dejlig tur i stille diset vejr. Vi kørte mod lov Hammer og Ring. En enkelt punktering nær Ring. Hjemturen gik over Myrup Gammel Lov og tilbage til hallen.
Rapport fra de syv aspiranter og en ny fredags-biker Annie.
Anni Madsen
På fredag køres der fra hallem 10.00 på de tunge, hvis ikke man skal til en dejlig påskefrokost.
Fredagstur den 31. marts
Anni, Inger og Palle havde inviteret på en lidt længere tur til Bisserup med start fra Herlufholmhallens parkeringsplads. Det havde regnet hele natten og også om morgenen. DMI lovede, at regnen skulle stoppe klokken 10, og det kom til at holde stik.
Poul Henning smed regntøjet, og så var vi klar til at træde i pedalerne. Med 6 deltagere var der ikke ligefrem behov for at dele os i 2 hold, men vi var lidt usikre på, om vi i dag skulle kalde os hold 1, 2 eller måske endda hold 3.
Turen gik ad Fodsporet mod Sandved. Et mindre, væltet træ spærrede vejen, men hvad gør det, når holdets stærke mænd kunne flytte træet i et snuptag.
Vi drejede af fra Fodsporet ved Sandved og kom ind i Fyrendal skov. Her havde store skovmaskiner gjort deres til, at vejene var godt smattede. Men, vi er jo moutainbikere, som elsker udfordringer, så det var bare derudaf.
Gennem Bisserup, langs vandet og gennem Kristiansholm Plantage kom vi til fugletårnet ved Bjørnebækken. Her spiste vi vores medbragte klemmer og nød udsigten over det store vådområde. På vej til Bisserup havde vi en del modvind, men herefter kunne vi nyde rygvinden det meste ad vejen hjem.
Tilbage ved udgangspunktet nød vi Ingers og Annis lækre hjemmebag.
Stor tak til Anni, Inger og Palle for en frisk fredagstur.
Se turen her: https://connect.garmin.com/modern/activity/10760276920
Peter
Fredag den 31.marts atter fra Hallen på de tunge.
Svømmeafslutning 21.03.23
Efter PH’s gode opvarmning og 45 minutters svømning, kom vi nyvaskede og nykæmmet ind i Kultursalen - klar til afslutning.
Vi fik hurtigt dækket et hyggeligt bord, og så var det tid til at sætte tænderne i 3 håndmadder fra Brugsen i Fensmark og Lottes lækre chokolade kager Et fint traktement.
Ole Kronberg havde taget sin guitar med, og slog tonerne an til flere visesange herligt med en troubadur i klubben
Lotte holdt en flot tale og takkede Uffe og PH for deres indsats som livredder, som de begge havde været hele sæsonen. De fik et pengetræ med påskeæg.
Svømmerne er meget taknemmelige for at de vil fortsætte som livreddere igen til næste år - ingen livredder ingen svømning.
Alle fremmødte var klar til endnu en sæson med svømning. Tove
Hold 1 kørte som sædvanlig i hold 2 fodspor med lidt afvigelser. Vi ville ha’ cyklet igennem grusgraven, men her vidste jeg fra min vandretur i søndags, at de har gravet vejen op. Jeg ved ikke hvorfor - måske reetablering efter de har gravet grus🤔🤔🤔 kørte på cykelsti Præstø Landevej og drejede af til grusvejen Egemosevej, Bøttekildevej og Stenholmvej op til Brandelev, på denne vej kom hold 2 susende. Vi kørte dog i deres bagsmæk til Bonderup og slap synet af dem, da de drejede ind i Kalbyrisskoven. Poul Erik førte an i vores gruppe i Kalbyrisskoven. Vi kom ud ved kasernen, kørte af stien til Rønnebæksholm, gennem Fruens plantage og Fårebakkerne. Ved Mogenstrup slog vi lige et slag af en sti vi aldrig før havde kørt på. På Fårebakkerne havde vi dagens styrt ud over styret, da bremsen blev taget for hårdt, men heldigvis skete der ikke noget. Vi så 2 Viber 🐧🐧på marken og en del vilde heste i Kalbyrisskoven🐴🐴🐴 vel hjemme ved hallen havde vi kørt 26 km.
Og tak til Bente for lækre kokostoppe😋
Tove Nelander
Hold 2 kørte som de første fra Fladså hallen. Vores tur gik over Golfbanen, op af Bultevej og videre til Næstelsø og Bonderup. Vi blev meget overraskede, da vi pludselig så hold 1 foran os. Hvordan kunne det lade sig gøre, var de ikke startet efter os ?
Turen gik videre over øvelsesterrænet, hvor vi også så hestene. Jeg fik desværre ikke taget noget billede af dem, så i stedet har jeg taget et ved den tidligere Gardehusar Kaserne.
Så gik turen ad stierne til Rønnebæksholm, og videre af stierne til Rønnebæk kirke. Videre gennem skoven til Fårebakkerne og så til Fladsåhallen.
Gruppe 2 havde et enkelt styrt forårsaget af en sten der lå i vejen ☹
Fra hold 2 skal der også sendes en tak for de lækre kokostoppe som Bente serverede.
Næste fredag starter vi ved P pladsen Herlufholm på de tnunge cykler. Det anbefales at have en madpakke med, da turlederne regner med en tur på ca. 3. timer.
Jens
Søndagstur den 2. april 2023
Kirsten og Anders havde inviteret til cykeltur fra deres dejlige og skønt beliggende hus i Præstø. Der var mødt 20 personer op.
Vi startede ud over Lundegård, Øen Smidstrup krydsede Jungshovedvej og derefter ind i Tjørnehoved skov og Rekkende skov.
Derfra til Kragevig og ned til vandet hvor vi havde en skøn udsigt til Bøgestrømmen. Derefter tilbage og ind i Neble skov hvor vi krydsede landevejen og ud forbi Oremandsgård destilleri som desværre var lukket. Så ingen Gin denne gang😉. Herfra gennem Oremandsgård Alle ud til Allerslev. Derefter omkring Lillemark, Skibbinge og Præstø havn retur til Fjordparken, en tur på ca. 28 km. i skønt cykelvejr🚴♀️🚴♂️🌞
Vel tilbage hos Kirsten og Anders, kunne vi nyde en frokost med flere slags sild og andet pålæg😋
Tak til Kirsten og Anders for en god og afvekslende cykeltur samt fremragende forplejning👏
PH og Kirsten
Næste søndagstur bliver søndag den 2 april, hvor vi traditionen tro skal afvikle vores årlige Triatlon🚶♀️🚶🏻♂️🚴♂️🚴♀️🏊♀️🏊♂️ mere herom senere.
Tove”
Søndagstur den 5. marts 2023
Vi mødes kl. 10:00 i Præstø hos Kirsten og Anders på tunge cykler
Kirsten og Anders har planlagt en spændende tur i området på ca. 30 km., og bliver vejret dårligt, har de en gåtur “Den Blå Rute” i ærmet.
Hvis nogen ønsker kun at gå, skal i ringe til Kirsten 2284 4550 og aftale nærmere.
Vi slutter af med en sildemad.
Adressen er Fjordparken 11, 4720 Præstø, Ved parkering skal i køre ad Egelyvej og parkere ved børnehaven.
Vi ses i Præstø og håber på god karma fra vejrguderne Cykelhilsen fra Kirsten og Anders🌞🚴♀️
Fredag den 17. februar
Fredagens seniortur starter med 13 friske cyklister.
Ole og Birgit har planlagt turen -dige strand og skovtur.
Starten gik med Ole i front gennem Enøs små snørklede stier. Over " græshoppen "
til fastlandet , hvor vi gennem Karrebækstorpkoven endte ved stranden på "ole kronborgplads"
Retur gennem skov til kysten, hvor der blev gjort stop for at "far ole" løftede pegefinger ,og formanede os om faren ved nu ,at køre for tæt på skrænten ved havet.
Vi sendte derefter Jan forrest for en sikkerheds skyld.
Spændende tur med vind i håret. Vi nåede nu den engang værende børnekoloni ,og som ole fortalte også kaldet
idiotanstalten. Købt idag af kommunen til Næstved og omegns borgere.
Herefter gik turen hjem til Birgits vidunderlige suppe med alverdens krydderier.
Den blev af dommerkomiteen vurderet til et 10tal.
Vi siger ole og Birgit tusind tak for tur og beværtning. (Jeg glæder mig allerede til næste besøg hos jer)
Per
På fredag atter fra hallen klokken 1000 på de tunge - ses vi?
Fredagstur den 10. februar
Da jeg vågnede kl. 7 regnede jeg ikke med, at jeg skulle ud og cykle, for det var øs-regnvejr, men ved nitide tittede solen frem. Så måtte cyklen bag på bilen, og diverse udstyr findes frem.
Ved Fladsåhallen var der 8 på cykler. De trodsede den dårlige vejrudsigt og stormende kuling.
John og Palle planlagde en tur i læ og rygvind. Vi kørte ad forskellige stier i Mogenstrup ud til Fårebakkerne. Videre kørte vi til Rønnebæksholm, krydsede Præstøvejen og strejfede det sydlige Næstved. Vi fik et lille stykke med hård modvind mod Stenstrup, men da vi kørte sydpå ad Vordingborgvej var vi alle flyvende. Til sidst over Myrup og tilbage til hallen. Lige før byen mødte vi Frode, der fulgte os til hallen, hvor vi sluttede den fine tur med kaffe og kage. Ros til turlederne. Dejlig fredagstur trods vind og vejr.
Rita mødte op til kaffebordet. Hun havde været i Vordingborg for at hente sin nye flotte cykel.
Anni
Fredagsturen d. 10. februar!!!!!
Dige og kysttur:
Start på Reedtzholmvej 105. Herfra kører vi i to timer langs diger og kysten mod Bisserup inden vi slutter af med suppe, øl og vand i nr. 105 hos Ole og Birgit
Søndagstur den 5. februar 2023
Vi skal besøge Nature Energi Biogasanlæg i Køng, det første anlæg på Sjælland. Biogasanlægget blev indviet september 2022.
Der er ikke planlagt cykling, vi mødes derfor kl. 10:00 på Biogasanlægget Næstvedvej 392, 4750 Lundby, der er gode Parkerings muligheder.
Men vil nogle cykle til anlægget, må I selv lave en indbyrdes aftale.
Henrik P. fra klubben forestår Rundvisningen, som tager ca. 60 min. Rundvisningen vil for det meste foregå udendørs, derfor ha’ godt med varmt tøj og sko på.
Vi slutter af med kaffe/kage som indtages indenfor, og I skal ikke have noget med.
Vi ses til et spændende virksomhedsbesøg.
Formand Tove
Cykeltur den 3. februar.
Den 27. januar. Samlet start fra hallen for 17 cyklister. Tom førte an og ledte flokken på nye spor syd for banen ind mod Næstved. Sporet endte blindt. Jeg tror det var årsagen til, at en gruppe stillede sig op på det, de troede var en perron.
Det viste sig at være for gennemkørende tog, og vi måtte alle cykle tilbage. Gruppebilleder blev taget med det nye togværksted i baggrunden. Så fik vi samtidig opklaret, hvor de sidste ugers "donk" kom fra. Det var pilotering for byggeriet. Min egen private tanke om byggeriet er nu: hvorfor alle de protester? Den beliggenhed er da forholdsvis neutral i forhold til Fårebakkerne.
Nå - men efter at have passeret eventyrstien, delte vi os i 2 hold. Et hurtigt og et lige så hurtigt🤔. Mærkeligt nok kom vi samtidigt tilbage, og havde kørt næsten samme distance. Men det virkede😳.
Jeg personligt måtte lide 2 nederlag på turen. Begge gange var det Bente, som satte mig af i en spurt. Først op ad broen over banen. Her kiksede et gearskifte fatalt for mig. 2. gang op mod hallen, hvor fruen simpelt lukkede mig inde bag Tom.😥.
Mine positive tanker om Bente indfandt sig dog hurtigt igen, for hun havde medbragt en ganske vidunderlig havregrynskage med marengs. Tak for den. Hvis der skulle mangle nogle kommaer, vil I måske selv sætte dem?
PH
Næste fredag atter fra hallen på de tunge 10.00.
Cykeltur 20.01.2023
Efter en mørk, våd og blæsende start på året, hvor meget var blevet aflyst eller ændret kom fredag den 20 januar med sol og svag vind. Vi mødtes hos Rita og Per, og det fine vejr (eller nytårsforsætter?) havde lokket nogle og tyve deltagere ud af de lune stuer.
Tove bød velkommen til Birger, som skulle forsøge sig med at færdes på en cykel i stedet for en båd. Det gik rigtig pænt.
Nogle få ville trave. Cyklisterne valgte at køre efter Peter på cykelruten ”Den Grønne Ring”, der ikke var så våd, som man kunne have frygtet. Ved Karrebækvej hægtede Frode sig på holdet. Reservedelene i knæet fungerer efter hensigten.
På Fællesejevej drejede Rita fra, da hun skulle hjem og trylle en halv snes ekstra pladser frem. Senere var der nogle få, som fandt genveje.
Undervejs kunne vi undre os over Susåens bredde lige nu og glæde os over de smukke udsigter i vores nære omegn oppe fra Vridsløse kirkeruin. Kun få hundrede meter fra målet på Figenvej punkterede Jens Tamborg, men han nåede dog frem i god behold.
Efter 32 km nåede vi målet - et dejligt traktement og mere socialt samvær i de hyggelige rammer på Figenvej. Rita serverede kaffe/te, boller med pålæg og kage, så flere har nok sprunget frokosten over. Tusind tak for et fornemt traktement og en fin tur.
Inger Fossing
På fredag køres fra Hallen 10.00 på de tunge cykler.
Som at cykle i "Finland"
Vinteren ser ud til at være aflyst i denne tid, og det har regnet i mange dage. Denne fredag mødte 9 seniorer op på deres terrængående cykler og 5 vandrefolk samt hunden Barney. To hold, som skulle få pulsen op de næste 2 timer.
Undertegnede var dagens holdleder til en mountainbiketur, hvor det gjaldt om at undgå de åbne strækninger på grund af den kolde blæst og de mest smattede skovveje. Og koldt blev det på ingen måde, for som Inger bemærkede, gælder det om at cykle sig varm. Turen gik ad eventyrstien og Grevensvænge og Hovedmosestien til den nye gang/cykelbro fra Appenæs til Ydernæs, hvor dagens gruppebillede kom i kassen. Tilbageturen via Rønnebæksholm og Rønnebæk Søskov.
Og hold op, hvor er der dog faldet megen regn i den senere tid. Søerne, åerne og markerne er fyldt godt op med vand. Og grusstierne er dækket med utallige vandpytter, hvilket fik Palle til at udbryde: ”Det er som at cykle i Finland, De tusinde søers land.”
Tilbage ved hallen bar cyklerne rigelig præg af en fin moutainbiketur, men hvad gør det, når vi igen kunne hygge os med kaffe/te og Susannes lækre boller og Ingers vaniljekranse.
Så er vi endnu en gang klar til at holde weekend! :-)
Se turen her: https://connect.garmin.com/modern/activity/10299657950
Næste fredag starter og slutter turen hos Rita og Per på Figenvej 132. Vi kører på tunge cykler ad den Grønne Ring. Rundturen er på 32 km.
Peter