Teknik

Gode råd om cyklen

Cykelhåndbog

Håndbog for klubbens medlemmer - og andre interesserede motionscyklister.

Med denne håndbog prøver vi at fortælle, hvad der er værd at vide om vores cyklemotionsklub. Det er en slags håndbog for klubmedlemmerne kunne man sige. Vi har samlet stort og småt, så alle har mulighed for at få svar på de fleste spørgsmål om klubben. Vi håber, at du finder bogen anvendelig, og vi er modtagelige for forslag til ændringer.

Cyklens Indstilling.

Her er der mange opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert. Måske lige så mange som der er cyklister. Vi vover alligevel at komme med et par gode råd.

Stellets/rammens størrelse

Stelhøjden er afgørende for om du kan indstille cyklen, så den passer. Et råd siger at stelhøjden skal være 2/3 af skridtlængden. Et andet råd siger, at stelhøjden er  skridtlængden - 26 cm. Det bedste råd er nok at handle hos en seriøs forhandler, samt at stellet hellere må være lidt for lille end lidt for stort.

Sadelhøjde

Sæt foden i tåklipsene, og indtag kørestilling. Benet skal i bundstillingen være let bøjet, ca. 175.

Sadel placering i længderetning

Siddende i kørestilling skal en lodlinie ramme gennem knæled og pedalmidte.

Styrhøjde

3-5 cm under sadelhøjde, lidt lavere hvis du har meget lange arme.

Frempindens længde

Når du lægger underarmen vandret, med albuen mod sadelspidsen, skal styrets overrør være ca. 4-5 cm foran dine fingerspidser.

Vægtfordeling

Kontrolleres på badevægten. Vej først dig selv med cykel. Indtag herefter kørestilling og vej henholdsvis for - og baghjuls tryk. Forhjulsbelastningen skal ligge mellem 40-45% af totalvægten. Du kan justere på vægtfordelingen ved at justere på punkt 3 eller 5.

Gearing

Meget individuelt og afhængigt af om du er til tourpræget eller racerpræget motionscykling. Et godt råd er dog, at gearingen hellere må være for lav end for høj, da det er mere trættende at træde et for højt gear end et for lavt. At køre i for højt gear er meget energikrævende, og man kan hurtigere gå kold ( sukkerkold). Desuden handler det om at undgå overbelastninger af især knæled. Pedalomdrejningerne skal ligge mellem 60-90 omdrejninger pr. min.

Geartabel.

Geartabel for 27’’ hjul:

Geartabellen er tilpasset racerhjul med dækstørrelse ”700C” Eksempel på udregning: hjuldiameter m/dæk x K = 26,8 x 48 =64,3

K

g 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

38 84,9 78,3 72,7 67,9 63,7 59,9 56,6 53,6 50,9 48,5 46,3 44,3 42,4 40,7

39 87,1 80,4 74,7 69,7 65,3 61,5 58,1 55,0 52,3 49,8 47,5 45,4 43,6 41,8

40 89,3 82,5 76,6 71,5 67,0 63,1 59,6 56,4 53,6 51,0 48,7 46,5 44,7 42,9

41 98,3 90,7 84,2 78,6 73,7 69,6 65,5 62,1 59,0 56,2 53,6 51,3 49,1 47,2

42 93,8 86,6 80,4 75,0 70,6 66,2 62,6 59,2 56,3 53,6 51,2 48,6 56,9 45,0

43 96,0 88,6 82,3 76,8 72,0 67,8 64,0 60,7 57,6 54,9 52,4 50,1 48,0 46,1

51 113,9 105,1 97,6 91,1 85,4 80,4 75,9 71,9 68,3 65,1 62,1 59,4 57,0 54,7

52 116,1 107,2 99,5 92,9 87,1 82,0 77,4 73,3 69,7 66,4 63,3 60,6 58,1 55,7

53 118,4 109,3 101,5 94,7 88,8 83,6 78,9 74,8 71,0 67,6 64,6 61,8 59,2 56,8

54 120,6 111,3 103,4 96,4 90,6 85,1 80,4 76,2 72,4 68,9 65,8 62,9 60,3 57,9

Når vi i træningssituationer taler om gearstørrelser bruger vi følgende betegnelser for ”lette gear” fra 60 til 72, ”mellemgear” fra 72-84 og ”tunge gear” fra 82 og opad. Til bjergkørsel bruges gearene fra 40 og opefter.

Ved at dividere tallene i tabellen med 12,66 finder man hvor mange meter, cyklen kommer frem pr. omdrejning

Nyeste kommentarer

15.02 | 17:10

ok

13.07 | 13:14

vores nye e-mail adresse med venlig hilsen john og birgit

14.09 | 13:37

Det tror jeg der er mange som vil kunne bruge. I øvrigt vil jeg gerne tilb...

26.02 | 14:38

Lige en opgave Flemming. - En "lovbook" kun for klubbens medle...