Aktiviteter før 2017

Nyeste kommentarer

15.02 | 17:10

ok

13.07 | 13:14

vores nye e-mail adresse med venlig hilsen john og birgit

14.09 | 13:37

Det tror jeg der er mange som vil kunne bruge. I øvrigt vil jeg gerne tilb...

26.02 | 14:38

Lige en opgave Flemming. - En "lovbook" kun for klubbens medle...

På sidste onsdagstur på Fodsporet, deltog en del mænd samt en del høns!

Endelig en "gåbitter" Tak Peter

Fredagstur den 20. november

Fin fredagstur

Vi må være en del seniorcyklister, der spændt følger vejrprognoserne frem til næste fredagstur i håb om godt cykelvejr. Og vi har været meget heldige de allerfleste gange.

Denne fredagstur gik til Skælskør. Vi mødtes på mountainbikes ved Annie og Pers sommerhus i Bisserup. Begge førte os gennem Rude skov og videre over fodsporet til havnen i Skælskør. Det var   overskyet med regn af og til og kraftig modvind. Tre punkteringer blev det til undervejs. Da vi 'kom i havn' var det godt at krybe i læ på restauranten Solsikken og blive styrket med en lækker frokost.

I mellemtiden havde vejret ændret sig til flot solskinsvejr, og med den kraftige rygvind blev hjemturen en sand fornøjelse. Basnæs skov og igen Rude skov langs vandet bød på spændende udfordringer og smuk natur i efterårsfarver.

  Turen blev fint afrundet med kaffe og kage i sommerhuset. Stort tak til Annie og Per for en hyggelig fredagsoplevelse.

Peter

Kommende fredag er det Lotte og Poul Eriks fjordtur, som sidst måtte udsættes pga. dårligt vejr.

Vi mødes klokken 10.00 ved Lundby Kirkes parkering ved Svend Gønges sten – den gl. Rytterskole – Hjalmers indkørsel. Der køres på tunge cykler. Vi vil bruge en del af Fjord til Fjord stien og andre listige veje, som I nok kender. Kirsten og Arne vil tage sig af bagagerumscafeen.

Flemming

Travetur i Næstved

Hej   til alle på Gymnastikholdet og andre interresserede i LCM !

Vi har 2 aflysninger på vores gymnastikhold, pga. skoleteater

i gymnastiksalen på Holsted Skole

Man. d. 16. Nov. (og d. 23. Nov. hvor vi holder fri).

Mandag d. 16. Nov. har vi planlagt en aften-gåtur i Næstved,

hvor Josef viser vej for os, ....varighed ca. en til halvanden time.

Turen starter fra P pladsen v. Rådmandshaven KL. 19:00 og

afsluttes ved CAFE OLIVER, i Jernbanegade ca. KL 20:00–20:30

Traditionen tro vil vi drikke kaffe/the og spise lækker kage på

CAFE OLIVER... Jeg har meldt vores ankomst for Gym. holdet,

og skulle flere ønske at deltage, må I meget gerne lige ringe

til mig så alle har en plads, når vi kommer til OLIVER,

Vel mødt .... Venlig hilsen Karen.... TLF: 51214504

Fredagstur den 13. november

Kære alle

Sidste fredag måtte vi aflyse på grund af vejret. Det kan ske og der er nu aftalt, at de som ”har turen” kontakter Flemming direkte på telefon 24275088, hvis der skal aflyses eller ske ændringer så snart at man tager beslutningen så det kan komme på hjemmesiden.

Fredag den 13.november starter vi kl 10.00 fra Omøvej 21, Bisserup på tunge cykler MB.

Turen går via Rude skov til fodsporet, som fører os til Skælskør, hvor vi spiser frokost på Solsikken (ca. 27 km). Husk at tage penge med.

Hjemturen er 17km og for de seje lidt længere gennem skov. I skal regne med at afsætte længere tid denne fredag.

Hilsen Per og Anni

Flemming

Aflysning

Kære alle

Turen i dag er aflyst på grund af vejret.

Den vil i stedet blive afholdt fredag den 20 november.

God weekend

Flemming 🤔

Fredagstur den 6. november

Ja så var det igen blevet tid til fredagscykling. 5 mand var mødt op ved klubhuset, Jens Tamborg med MTB, da han ikke havde læst hjemmesiden ordentligt, men han ville dog gerne med os andre ud og trille.

Henrik mente godt han kunne lave en tur, hvis vi ville med ud at køre lidt bakker, og sådan blev det. Det blev til godt 40 km bl.a. forbi Sparresholm og Gisselfeld i et flot efterårsvejr.

Skriftfører Jan Larsen

Her er så LCM senior programmet for fredag den 6. november 2015.

Vi mødes kl.10.00 ved Lundby Kirke parkering ved Svend Gønges sten – den gl. Rytterskole – Hjalmers indkørsel. Der køres på tunge cykler vi vil bruge en del af Fjord til Fjord stien og andre listige veje som i nok kender.

Arne og Kirsten sørger for bagagerum kaffe og kage. Vi håber på godt vejr.

Hilsen fra Lotte og Poul Erik.

Flemming

Fredagstur dem 30 oktober.

Under en fin efterårshimmel mødtes vi 18 Lov seniorer på P pladsen v. Appenæs. Og det er jo rigtigt, som Peter sagde i sin velkomst, vi kan ikke blive ved med at finde nye stier. Og det er jo heller ikke nødvendigt. De gl. og kendte er jo nye hver gang, også fordi årstidernes farver skifter. Således også denne fredag hvor vi tog turen forbi Jacobs Havn - langs Gl. Åen - langs Kanalen - rundt om Ydernæs - tilbage igen gennem Lyngbakkerne og videre til en tur til Baronens Gavnø.

Og så er der jo den fordel, når stierne er kendte, så har man bedre til at se naturens skiften. Nu det smukke løvfald - stierne belagt med nedfalden agern og et blødt dække af fyrrenåle at køre på. Og dertil den sidste rest af sommerens grøftekantsbuketter. Bl. a Rejnfan og gåseurt.

Tilbage ved P pladsen bød bagagerumscafeen på Peters æblekage - ikke ringe.

Og bedstefar bliver man ikke så tit (desværre måske) for i den anledning bød Jens Peter på Gl. Dansk.

Så Merethe og Peter tak for turen.

Skriftfører Frode

På fredag starter vi fra Klubhuset i Lov klokken 1000 på lette cykler og så planlægges en tur herfra af de fremmødte.

Flemming😲

Husk nu! Det atter er tid til svømning.

Kære alle

Husk der er svømning i Fladsåhallen, hver tirsdag klokken 1130 - 1230.

Vi var ikke mange den første gang, så se nu at find badetøjet frem og få afpudset svømme teknikkerne eller lær en ny.

Lotte er klar. 

Flemming 🤩

Fredagstur den 23. oktober

Så er det snart fredag igen.

Mountainbike-turen denne gang er tilrettelagt af Merethe og Peter og vil føre os rundt langs Suså-udmundingen, Kanalen og Karrebæks Fjord.

Vi mødes klokken 10.00 ved parkeringspladsen ved fjorden for enden af Appenæs Bygade.

Flemming😮

Nu kan du også få svømmeundervisning

Så har vi et nyt tilbud til dig, der ønsker andet end bare at cykle.

Der vil hver tirsdag hele vinteren være svømning i Fladså Hallen fra kl. 11.30 til 12.30. Med start på tirsdag den 20. oktober.

Med hensyn til pris afhænger det af tilslutningen. Hvis der kommer 14 bliver det kr. 10,- pr. gang.

Første gang medbringes kr. 20,-, som betales til Lotte.

Lotte har tilbudt at undervise evt. interesserede.

Flemming

Fredagstur den 16.oktober

Seniorer på kanten

Denne fredags mountainbike-tur startede i Faxe. Leif fra Rønnede Cykelmotion havde tilbudt at guide os på en tur gennem lokalområdet. Vi mødtes ved kulturhuset Kanten, som ligger på kanten af Faxe kalkbrud, og som indeholder et Geomuseum.  

Men ak, vejret var slet ikke som fredagsholdet er vant til, det regnede i stride strømme. Passende krøb vi i læ i Geomuseet og fik et godt indblik i kalkbruddets historie.   Mens vi ventede på, at regnen skulle holde op, kunne Palle og Inger fremtrylle et kaffebord med hjemmebag, som bogstaveligt faldt på et tørt sted.

Efter næsten 1½ times forsinkelse   kunne vi drage afsted i tørvejr. Leif havde tilrettelagt en afvekslende rundtur, og han var god til at fortælle om de steder, vi kom forbi. Midt i skoven fandt vi Vemmetoftes kirkegård, som vi måtte kigge nærmere på. Frode fandt det dog bemærkelsesværdigt, at netop seniorer viser så stor interesse for at kigge på kirkegårde …

Så gik turen til det store Vemmetofte Kloster og så ud til Faxe Bugt, langs vandet forbi Fakse Ladeplads og videre gennem skove og marker.   3½ time senere, efter glemte briller på kirkegården, 4½ punktering og en brækket bagskifter kom vi tilbage til Kanten, hvor det nu var Flemming, som kunne byde på øl, kaffe og Brugens fine brunsvigere.

Tak til Palle, Inger og Flemming og ikke mindst tak til Leif for en spændende turtilrettelæggelse. Leif fik også en invitation til at deltage i en af vores fredagsture.

Se turen her:

Kommende fredag er der efterårsferie. Der køres på tunge cykler klokken 10.00 fra klubhuset, og turen aftales på stedet.

Rapporteur Peter de Rettestrup

Flemming🤩

Forlænget fredagstur maj 2016

Mountainbike-tur langs Silkeborg-søerne

Merethe og jeg vil gerne stå for en forlænget fredagstur fredag, den 27. til søndag, den 29. maj . Vi skal denne gang til Silkeborg, som er kendt for at have noget af landets bedste mountainbike-terræn.

Vores tanker for turen er følgende :

Fredag formiddag

kører vi til Silkeborg i egne biler. Turen tager ca. 3 timer. Samkørsel kan aftales. Bilerne parkeres på Vandrehjemmets parkeringsplads. Efter en fælles frokost i byen starter vi med dagens cykeltur. Vi er i kontakt med Silkeborg Cykel Ring Motion (http://www.scrmotion.dk/), som vil være vores guider for turene, dvs. at klubben har tilrettelagt en tur både fredag eftermiddag og en heldagstur om lørdagen. Ved turene er der lagt vægt på naturoplevelser uden halsbrækkende nedkørsler og i et 60+tempo. Efter cykelturen er der indkvartering på Silkeborg vandrehjem. Vi regner med at spise aftensmad enten på vandrehjemmet eller ude i byen.

Lørdag klokken 10.00 starter vi så på den lange tur. Vi kan smøre os en god madpakke på vandrehjemmet, og måske bliver der også mulighed for cafébesøg. Om aftenen regner vi igen med at spise i byen. Der er mange spændende restauranter ved Papirfabrikken.

Søndag efter morgenmaden tjekker vi ud fra vandrehjemmet og går på opdagelse i kulturen med et besøg på Museum Jorn, for at opleve den store malerisamling af Danmarks berømte maler, Asger Jorn. Efter frokosten går turen tilbage til Sjælland.

Overnatning : Vi skal bo på Silkeborg vandrehjem http://danhostel-silkeborg.dk/, som ligger midt i byen. Der er flere værelsestyper og priser at vælge imellem både for 1,2 og 4 personer.

Der er cykelværksted, vaskeplads med kompressor og cykelparkering i garagen. Mountainbike-sporet starter lige bag vandrehjemmet. Vi har aftalt en bestemt bookingprocedure med vandrehjemmet efter 1.december, som deltagerne vil blive nærmere orienteret om.

Deltagerne betaler alle udgifter selv, så andre ikke behøver at stå for det finansielle. Vi skal nok holde deltagerne orienteret om flere detaljer hen ad vejen og håber på en hyggelig og anderledes fredagstur.

Tilmelding : Giv besked inden den 15. november på mobil 61500950, hvis I har lyst til at deltage.

Venlige hilsner

Merethe og Peter

Fredagstur den 9.oktober

Jo - det var der det hele. Hør lige her. Ved indkørslen til haveforeningen

Skovhøjen små flag sat op, som man bare kunne følge og på den måde nå

frem til have 201. Ved havelågen et venligt værtspar, som stod og tog imod.

På havens store flagstang et flag, som bølgede fint i vinden. På himlen en lun

oktobersol Og på det nyrevede grus foran den nyklippede hæk 21 veloplagte

Lov-seniorer. Mere kan man vel ikke forlange.

"Velkommen hertil og dejligt at se så mange" sagde Poul Erik. "Det jeg gerne

vil have vi skal i dag er, at vi skal prøve at finde den forsvundne sø. Jeg kan

huske den var der, da jeg var dreng og ung, men nu har den været væk i 57

år. Så nu må det være på tide at genfinde den".

Og måske havde Poul Erik været på research inden turen,  for inde i

Kalbyrisskoven  fandt vi den ret hurtigt. En flot og ant. meget dyb skovsø.

Rummende uhyrer måske. Og den blev selvfølgelig døbt Poul Eriks Sø.

Og så blev vi ellers derfra ført ad kendte og ukendte stier og spor til kendte og

ukendte steder.  I flæng kan nævnes : Eva Høgsvej, Fredskovs anlægget,

Bonderup, Bøttekildevej, Ll. Tvede, Fladsågården, Fruens Plantage, kasernen

og gennem Skovparken tilbage til havehuset.

Og så var bagerumscafeen i dagens anledning omdøbt til kolonihavecafeen.

Og til kaffen blev der budt på kanelsnegle bagt af Henrik Madsen. "Hævet

meget flot" var Carstens kommentar. Det var også nogle flotte kager.

Og så skal det lige nævnes, at dagen bød på et enkelt styrt. På en af stierne

ville Jan Gerners cykel lige pludselig helst stå på tværs og derefter lægge sig

til jorden, og med Jan i en flot bue flyvende ud over den. Et flot styrt som

desværre ikke blev set af så mange.

Vi siger tak til Lotte og Poul Erik for en flot tur.

Turens skribent - Frode. 

Næste fredag den 9. oktober mødes på Kanten ved museet og

vandrehjemmet i Faxe kl. 10.00. på tunge cykler. Leif fra Rønnede vil tage os

på en dejlig tur på 37 km. med flere oplevelser undervejs.  Det tager mindst 3

timer, så tag en klapsammenmad med.

Flemming

Fredagstur den 2.oktober

Smuk sensommertur

Sidste fredagstur på tunge cykler var tilrettelagt af Palle og Inger og førte os fra Præstø rundt om Jungshoved. Vejret var mildt, og området langs Præstø Fjord bød på fine naturoplevelser, bl.a. udsigten fra det lille fyrtårn til indsejlingen til fjorden. Senere fik vi øje på sæler ude i vandet, noget, som Palle sikkert havde bestilt for at gøre turen til noget særligt. :-)

Svend Gønges hule i skoven, den hyggelige Bønsvig havn og Jungshoved vejkirke måtte vi også kigge nærmere på. Tænk, at kirken havde en god cykelpumpe udenfor, cykelkort og ikke mindst opladningsstik til el-cykler. Imponerende.

Turen blev afsluttet ved havnen i Præstø med bagagerumscafé og Ingers lækre æblekage. Tak til Palle og Inger for en fin tur.

Kommende fredag står Poul Erik og Lotte for en tur på tunge cykler rundt om Næstved øst. Vi mødes i kolonihaven, som ligger for enden af den lukkede del af Kalbyrisvej mod Kalbyris. Havekolonien hedder Skovhøjen. Følg vejen gennem kolonien til have 201. Efter turen åbner fredagscafeen i drivhuset/havehuset.

Rapporteur Peter de Rettestrup       

Flemming

Fredagstur den 25. september

Dagens tur startede i Fensmark hos Anni og Per. Det viste sig desværre at Anni et par dage før havde været ude for et styrt, da en bombærgren havde kastet hende af cyklen og hun havde fået brækket kravbenet.

Men så tog Per føringen og ledte de 19 fremmødte på en dejlig tur til Glumsø hvor målet var Cykel, Knallert og meget andet museet. 

Det var en herlig oplevelse, og mange stod næsten med tåre i øjnene når man genkendte en cykel eller knallert fra barndomsdagene. Men også foto og film apparater og mange symaskiner var rigt repræsenteret.

Efter en god time hvor ikke mindst kustoden på museet havde fortalt mange gode historier, gik turen så retur til Fensmark. 

Vi var meget heldig med vejret- det holdt tørt,  men der var en hård vind.

Ved hjemkomst til Fensmark bliv vi budt på frokost og Anni  havde med een hånd arrangeret en dejlig frokost buffet som bragte lykke efter den dejlige tur.

Stor tak til Anni og Per for den dejlige traktement.

Fredag den 25. september mødes vi i Præstø på parkeringspladsen ved Fjordstien ( lidt længere øst på end havnen) med tunge cykler.

På turen besøger vi bl.a. Roneklint Skanse, Svend Gønge’s hule, Stavreby havn og Jungshoved kirke m.m.

Turen er på ca. 35 lette og flotte km som afsluttes med bagagerumcafe i Præstø.

Mødetid som sædvanlig kl. 10

Husk høstfesten

Nu er det sidste frist for tilmelding til

årets store begivenhed:

Lov Cykel Motions sæsonafslutning,

HØSTFESTEN, den 3. oktober .

Vi mødes   klokken 18.00 i Hammer Forsamlingshus, hvor vi skal fejre høsten af de mange kilometer, som vi tilsammen har   tilbagelagt i denne sæson. Vi skal spise en lækker buffet og hygge os til musikalsk underholdning, og dansesko er særdeles velkommen.

Prisen for hele herligheden er 250 kr. per person, som betales ved indgangen. Drikkevarer kan købes på stedet til rimelige priser.

Du tilmelder dig festen senest tirsdag, den 22. september ved at skrive dig på listen, som ligger ved tirsdagstræning i løbsbogen eller ved at kontakte festudvalgets medlemmer. Tilmeldingen er bindende .

Vi glæder os til at se jer!

Anni, Karen, Uffe, Marianne, Carsten og Peter

Fredagstur den 18.september

Fredag den 18.september går fredagsturen til cykelmuseet i Glumsø.

Turen starter og slutter i Fensmark Ellegårdsvej 28.

Vi cykler på tunge cykler til Glumsø hvor vi ser på museet. Herefter kører vi tilbage til Fensmark, hvor der bliver budt på håndmadder mm.

Ægtefæller eller andre interesserede, der ikke vil cykle til Glumsø, kan møde ved museet kl. 11

Dansk Cykel og Knallert Museum, Sorøvej 8 Glumsø

Pris: 45 kr (hvis vi er over 10 pers.)

Man skal regne med at cykelturen og museumsbesøg varer ca. 3 timer.

PS I tilfælde af dårligt vejr, gemmen føres besøget på museet og sammenkomsten på Ellegårdsvej.

Fredagstur den 28. aug. og 4. sep.

Fem øer, tre broer, en dæmning og en færge

Så var fredagsholdet igen på tur, en tur ud over det sædvanlige!

Inger og Palle havde bare styr på det hele, inklusiv det flotteste sommervejr. Fra startstedet ved Hjalmars Vordingborg Køkken kørte 18 deltagere for det meste i læ for vinden mod Kalvehave og derfra over dagens første bro, Dronning Alexandrine Broen, til Møn.

På Vestmøn troner højt i terrænet Kong Asgers Høj, som er en af Danmarks største jættestuer. Adskillige deltagere følte sig her fristet til at gå på opdagelse i det store gravkammer. Heldigvis mistede vi ikke nogen, da alle helskindet fandt vej ud i dagslyset igen.

Vor egen Carsten Cykelhandler havde dog helt andre planer. Som den eneste på mountainbike skulle han selvfølgelig bestige jættestuens imponerende bakke. Efter flere forsøg lykkedes det ham til sidst at erobre den prikkede bjergtrøje. Respekt for det!

Så gik turen over dæmningen til Bogø, hvor det blev tid til at holde en velfortjent frokostpause ved færgelejet, før Ida bragte os sikkert over Grønsund. Flere havde sat næsen op efter indkøb af toldfrie varer i Bordershoppen; men den havde desværre ikke åbent denne dag.

Fra Stubbekøbing gik det nu med god rygvind hen over Falster til den gamle Storstrømsbro, som ved nærmere bekendtskab ligner en bro, der virkelig trænger til en afløser. Over Masnedøs hyggelige 'Strandvej' og endnu en bro, kom vi hen på eftermiddagen tilbage til startstedet, hvor vi kunne hænge ud ved Inger og Palles bagagerumscafé med lækker hjemmebag og varme drikke.

Mange tak til Inger og Palle for et flot fredagsarrangement.

Fredagsturene, den 28.8 og den 4.9., hvor flere seniorer deltager i ”Tour de Provence”, køres der på lette cykler fra klubhuset klokken 10.00. Turene aftales på stedet.

Rapporteur Peter de Rettestrup     

Flemming

Fredagstur den 21. august

Kære alle så er det Tour de Øer som er næste udfordring.

Vi mødes kl. 10.00 på Langøvej 7 -9 i Vordingborg (Vordingborg Køkkenet – Hjalmar) på lette cykler.

Turen går over de ” 5 øer, Masnedø – Falster – Bogø – Møn – Sjælland”.

Vi skal med færgen Ida mellem Stubbekøbing og Bogø, og det koster 45 kr. pr. person incl. Cykel.

Hele turen bliver på ca. 78 km., så det vil være smart at have en madpakke med, fordi vi prøver at tilpasse turen lidt efter færgetiderne.

Hvilken vej vi kører rundt vælges først på dagen når vi kender vindretningen, men bagagerumscafeen vil være åben når vi kommer i mål.

Hilsen tour guide Inger og Palle

Flemming🤩

Dejlig Kanotur

Hejsa

Så fik vi afviklet vores Tour de Suså. 16 friske seniorer var mødt op og klar til dagens udfordringer. Vores turarrangører – Frode og Inger fik hurtigt organiseret afhentning af Kanoer og redningsveste og pludselig var vi – med lidt famlen - alle på plads i kanoerne på Susåen.

Så kom næste udfordring – hvordan padler og styrer man? Det gik nu godt, da vi først kom i gang. Frode havde blandet os, så der var en ”erfaren” på hver kano.

Halløj hvor det gik op af åen - på kryds og tværs op og på den store pagaj – dog uden forlis. Ikke mindst kaptajn Madsen krydsede rigtigt godt i vinden.

Ved den hvide bro blev gjort holdt og Poul Erik fortalte om sin tid som syvårig, hvor han havde passeret den gamle bro.

Den største udfordring var, da vi skulle ramme den rigtige gennemgang under jernbanebroen, hvor der var megen strøm – alle kom godt igennem.

Inden vi nåede pladsen ved Ganges bro fik vi syn for det store vejarbejde, hvor man er ved at lave en bro over åen - imponerende.

Godt i land og bænket ved et langbord var vi klar til at indtage madpakken, når Peter kom frem (var dårlig og kunne ikke sejle med) med Meretes mad. Herlig frokost i det dejlige vejr. Der blev budt på bitter og de medbragte forfriskninger var velfortjent.

Vi var pludselig ikke alene på pladsen, da en skole fra Ishøj lagde til så der kom godt gang i pladsen.

Peter havde medbragt kaffe og the –tak for det.

Pludselig lød alarmen – en kano havde revet sig løs. Det var Jens Peter og Johns kano, som pludselig befandt sig ude midt i åen.

Men inden de nåede at reagere, var en af skoleeleverne resolut bevæget sig ud i åen og trak den til bredden. Stor glæde - for Jens Peter ville muligvis ikke kunne bunde. Eleverne blev belønnet med den resterende kaffe inden vi atter drog afsted.

Tilbageturen gik godt bortset fra at enkelte kom lidt i nærkontakt med de nedhængende træer.

Tilbage på Birgittevej var det tid til at vaske kanoer og Frode bød på en tak for turen forfriskning.

En dejlig dag og stor tak til Frode og Inger

Flemming😎

dejlig tur den 7.

  Så er der igen en hilsen fra "fredagsholdet". På vores vej rundt om den nedre del af Susåen er vi her nået til Æblehaven. Den opmærksomme seer kan se Susåen bag os. Vi krydsede åen 6 forskellige steder, så nu kender vi ligesom hinanden. Og er på den måde klar til kanoturen på fredag d. 14. Lov - er en cykelklub  - ja vist - men vi kan da også noget andet. 

Således  -  med en hilsen til alle medlemmer i klubben

Frode

Fredagstur den 14. august

Kære alle

Så er ferietiden vist ved at være forbi, og tiden nærmer sig for vores planlagte kanotur fredag  den 14. august.

Til den tur er det sådan, at vi mødes her på Birgittevej 13 kl. 1000, hvor der vil gå lidt tid med at få kanoerne i åen og få pagajer og veste fordelt.

Vi sejler derefter "op ad åen"- forbi Herlufsholm - under den Hvide Bro - under den gl. jernbanebro - ud gennem engene og efter en god times sejlads når vi shelterpladsen ved Ganges Bro.

Her er det planen, at vi nyder den medbragte frokost og nyder synet af det store omfartsvejsprojekt der er derude. Vel tilpasse efter noget både at spise og drikke sejler vi tilbage igen - nu med strømmen. Og det er jo næsten en foræring.

Og tilbage på Birgittevej vil vi være - mon ikke ved tretiden.

Til denne tur beder vi af hensyn til lån/ leje af kajakker og veste om en tilmelding senest mandag d. 10 august til 40957316 (Frode). Ring eller SMS. Man kan selvfølgelig også godt cykle derud.

Rejseleder - Frode

Flemming

fredagstur den 7.august

Kære alle

De sidste fredage har vi kørt fra klubhuset i Lov med svingende deltagerantal, men nu er der atter styr på planlægningen.

Frode lægger stærkt ud og har " budt ind" med forslag til kommende fredag d. 7.

Turen står i " åens tegn".

Man mødes på Birgittevej 13 kl. 1000 og cykler "åen rundt". Ikke hele Susåen, men en god del af den.

Vi vil på turen køre over åen 6 gange - vi vil gøre holdt ved den ved Herlufsholm - ved Holløse - ved Skelby - ved Rejnstrup - ved Æblehaven og ved Ganges Bro.

Denne tur er på små 40 km. og kan køres på alt lige fra havelåger til Carbon racere. Men hastigheden er 60 +.

Flemming😎

Fredagstur den 31. jui

Kære alle

Da ferie og ustadigt vejr fortsat hviler over os alle, så bliver fredagens tur fra Klubhuset klokken 1000 på lette cykler.

Vi må så se hvem af de fremmødte der kan bidrage med en spændende tur.

Flemming😎

Fredagstur den 10., 17. og 24. juli

På Ærø kalder cykelrytterne sig 'The Flying Heros'. Her i Lov kan vi godt kalde fredagsholdet for 'The Flying Super Seniors', holdet, der i fredags kom flyvende fra start fra Per og Annis sommerhus i Bisserup.

Per og Anni havde tilrettelagt en flot tur gennem flere skovområder. De to var for det meste enige om turen; men det skal dog bemærkes, at Anni altid fik det sidste ord :-). Rude skov og Basnæs skov bød på fint mountainbike-terræn. Vi gjorde stop ved Holsteinsborgs tidligere landbrugsmuseum og fik også tid til at runde den hyggelige havn i Bisserup.

Vi sluttede turen af på sommerhusets terrasse, hvor vi nød kaffe/te og  dejlig hjemmebag. Tak til Per og Anni for endnu et godt fredagsarrangement.

Fredag, den 10., 17. og 24. juli starter turene på lette cykler fra klubhuset i Lov, hvor turene aftales på stedet.

Rapportør Peter

Flemming😎

Fredagstur den 3. juli

Efter er veloverstået cykelferie i det fynske, skal vi atter på fredagstur.

Kommende fredag, den 3. juli, er der derfor igen lagt op til nye cykeleventyr.

Anni og Per inviterer til en tur på tunge cykler, hvor vi mødes i Bisserup ved deres sommerhus på adressen Omøvej 21, kl. 10.00.

Turen går bl.a. til Basnæsskoven, og vejrprognosen lover fint sommervejr.

Flemming😎

Fredagstur den 19. og 26. juni

12. juni mødte 11 deltagere frem ved Bjørnebæk til en tur planlagt af Jan. Alle var henrykte over det perfekte vejr. Turen gik i starten gennem en fårefold med både hvide og sorte får, senere nød vi nogle fantastiske udsigter i området ved Holsteinborg Nor. Kirkestien ved Ørslev og en del kystnære stier berettigede vores brug af MTB´er.

Efter 35 smukke km var vi tilbage, og bagagerumscaféen åbnede med nogle vidunderlige kager bagt af Kate, Jans hustru. Gøgen kukkede, mens vi glædede os over at have kørt en rigtig dejlig sommertur. Stor tak til Jan og Kate.

De to kommende fredage køres der kl. 10 på lette cykler fra klubhuset i Lov.

Rapporteur  Inger

Flemming

Ingen kaffe den 23. juni

Kære alle

Jeg skal desværre meddele, at der ikke er klub kaffe på næste tirsdag den  23. juni efter træningsturen  - da der er forfald i kaffebogen.

Flemming😥

Fredagstur den 12. juni.

Grundlovsdag var vi 7 seniorer af hankøn, som drog af sted på turen Svinø rundt. Kvinderne havde denne særlige dag sikkert travlt med at fejre dagen på anden vis :-). Solskinsvejret var perfekt til at træde til i pedalerne. Vi stoppede op og nød naturen både ved Sønderhoved med kig mod Dybsø og ved Avnø naturskole.

https://connect.garmin.com/modern/activity/794646144

Tilbage ved klubhuset stod den på kolde drikke og røverhistorier.

Fredag, den 12. juni køres der igen på tunge cykler. Jan Larsen har

en tur i ærmet og lover at støbe en kage til denne dag. Vi mødes klokken 10.00 ved Bjørnebæk Strand. En kørselsvejledning kunne være som følger: Kør mod Karrebæksminde og drej til højre ved Karrebæk kirke, kør ad Kirkebakken og Strandbakken indtil 90 graders sving og Strandbakken skifter navn til Spjellerupvej, her køres ad grusvej til mødested. Der hvor der skal køres ad grusvej står et skilt med teksten Til Stranden.

    Rapporteur Peter de Rettestrup  

Flemming

Fredagstur den 5. juni

Weekendtur til Schleswig

Vi var 13 seniorer, der mødtes fredag ved middagstid ved havnen i Schleswig . Efter frokosten på en lille fiskerestaurant, indtog vi vores værelser på hotellet og gjorde os klar til dagens cykeltur. Hertil havde vi assistance af 7 tyske kolleger fra Radsportverein Schleswig . Turleder Alfred førte os gennem regn og blæst rundt om Schleswig og omegn, og det regnfulde vejr gav os fine muligheder til at demonstrere dansk fingerfærdighed ved flere punkteringer.

Alfred viste os til gengæld, at man syd for grænsen godt kan cykle i regnvejr og ryge cerutter samtidigt. Dagen sluttede med en overdådig middag på hotellet. Vi fik endnu en gang bekræftet, at portionerne hernede er store og priserne rimelige.

Lørdag cyklede vi en heldagstur på 86 km 'Rund um die Schlei'. I starten var der stadigvæk enkelte regnbyger, men derefter fik vi fint cykelvejr. Nye punkteringer og deraf følgende opvisning i dansk fingerfærdighed viste, at Lovcykelmotion var en klar vinder i denne vanskelige disciplin, som vi sammenlagt vandt 7:2! Og så blev der snakket tysk og dansk på kryds og på tværs. Flere Lovfolk lærte nye gloser:, som 'von vorne' og 'von hinten'. Vi krydsede Slien med en lille trækfærge, cyklede gennem den idylliske by Arnis og nød frokosten i solskinnet, før turen atter gik tilbage ad cykelstier gennem det smukke landskab langs fjorden. https://connect.garmin.com/modern/activity/789416429

Om aftenen spiste vi på et tidligere bryggeri, hvor vi også nød den lokale øl. Vi fik selskab af Holger mit Frau og Alfred (formand og næstformand i cykelklubben), som fortalte, at de havde nydt besøget af cykelkollegerne fra Danmark. Og måske kommer de på genvisit hos os.

Søndag efter morgenmaden vinkede vi til Anne Grethe, Anni og Inger, som ville cykle tilbage til Danmark, mens resten besøgte Vikingecentret Hedeby. Her sluttede vi af med en dejlig frokost efter en oplevelsesrig weekend.

Kommende fredag , grundlovsdag, er der igen mulighed for at køre på lette cykler fra klubhuset klokken 10.00. Ruten aftales på stedet.   

Rapporteur Peter de Rettestrup

Flemming  😎

Fredagstur den 29. maj

Endnu en gang var vi fredagsseniorer ude for at lufte vores racercykler.  Oprindelig var det meningen, at det skulle være en 'rododendrontur' på Jungshoved. Rygterne ville dog vide, at rododendronerne endnu ikke var sprunget ud. Det havde Jan stor forståelse for, idet han sagde 'Jeg ville fan'me heller ikke springe ud i sådan et koldt vejr.' Men af sted kom vi!  

Med start ved Præstø havn førte vores garvede stifinder Poul Erik os derfor ud på en alternativ rute. Det blev til 40 km rundt i den smukke natur syd for Præstø med stop ved bl.a. den tidligere rytterskole med den gamle eg i Skibinge. Senere blev det også til et kort ophold ved Sandvig havn. Og mod slutningen af turen ved Tjørnehoved opdagede vi så alligevel masser af rododendron i i fuld flor og i mange farver. Det så fantastisk flot ud.

Tilbage ved Præstø havn nød vi Lottes chokoladekage, te og kaffe. Tak til Poul Erik og Lotte for denne fine fredagsoplevelse.

Kommende fredag er vi 13 seniorer, som tager på weekendtur til Tyskland. Vi skal mødes i Slesvig med folk fra den lokale cykelklub, som vil guide os langs Slien både fredag og lørdag. Søndag besøger vi Vikingecentret i Hedeby, inden vi vender næsen hjemad.

Der vil dog også være mulighed for at køre en fredagstur nord for grænsen. Turen klokken 10.00 fra klubhuset i Lov på lette cykler aftales på stedet.

Rapporteur Peter de Rettestrup.     

Flemming 

Fredagstur den 22. maj

En dejlig tur på ca. 27 km i Skjoldnæsholm skovene var en spændende oplevelse for de 13 friske seniormotionister der var mødt op.

Nervøsiteten var dog ved at indtræde, da turlederne Anni og Per ikke var mødt som aftalt, men det havde den naturlige forklaring, at Per havde glemt sine cykelsko, så der var lidt returkørsel. Men det var der stor overbærenhed over - han er jo over 70 år. 

Vejret var helt i top, sol og ingen vind - hvad kan man forlange mere.

Først på turen nåede vi højdepunktet - Gyldenløvshøj, der med sine 125,5 meter er Sjællands højeste punkt - men, men, men, med lidt snyd, da man har forhøjet punktet kunstigt, da Gyldenløvshøjens naturlige punkt er 121,3 meter. Kobanke syd for Rønnede er det højeste naturlige punkt med sine 122,9 meter. På toppen er sat en mindesten for tre faldne frihedskæmper.

Vi slap ikke helt for uheld. Anni punkterede, men mange ivrige hænder fik hurtigt skiftet slangen.

Anne Grethe var nok den, der havde de største udfordringer, når hun med sine smalle dæk skulle forcere de enkelte "vådområder" der var på turen.

Efter turen var der rabarbertærte m.m. og kaffe fra Annis bagerumscafé.

En herlig seniordag var atter overstået og stor tak til Anni og Per for denne oplevelse og ikke mindst den herlige forplejning.

Husk at vi næste fredag starter fra parkeringspladsen ved sejlerklubben i Præstø (lidt længer fremme end havnen) klokken 1000 på lette cykler.

Her vil Poul Erik guide os en tur – dog ikke til til Jungshoved, da Rododendronhaven ikke er sprunget ud endnu – det må vente.

Flemming😎

fredagstur den 15. maj

Her en god hilsen fra fredagsseniorturen med udsigt til Præstø Fjord. Det var Poul Erik, der havde planlagt turen - meen - ikke alt går altid som planlagt. En stor flænge i Oles bagdæk krævede ekspertise. - "Inger - du har vel ikke en saks med?" Nej - det havde Inger ikke lige. Øv -. Så en lap mellem dæk og slange måtte fikses på anden vis.

På hjulene igen gik der bare 500 m. så punkterede Oles forhjul. Sådan. Så Feddet og Strandegård blev vi enige om venter til en anden gang.

Men en storslået udsprungen bøgeskov cyklede vi igennem - dog med et par dumme styrt, som jeg (Frode) tager ansvaret for. Det klassiske - uopmærksomhed - lidt for tæt kørsel - lidt bremsen op foran - lidt for meget forbrems. Jeg trak Jan med i styrtet, men heldigvis slap vi med lidt hudafskrabninger.

Hjemme ved Korskildeskolen igen var Merethes bagagerumscafe åben. Dog uden Merethe. Hun havde været uheldig at slå din fod aftenen før. Men vi siger tak for en lækker kage og tak til Poul Erik for din køren foran.

Rapporteur Frode.   

Ugens tur går til  Skjoldnæsholm og Gyldenløvshøj.

Mødested ved sporvejsmuseet (som er lukket på denne dag) klokken 1000 på tunge cykler.

Kør mod Skjoldnæsholm, så finder I museet lige før slottet. Tag Parkeringspladsen tættest ved vejen. Turen er på 20-25km.

Anni og Per - vil udover at være guider - også sørge for lidt godt til kaffe og te.

Flemming

Fredagstur den 8. maj

Rødbededagstur

Det viste sig, at ikke alle klubbens seniorer skulle passe børnebørn eller marchere med røde faner den 1. maj/St. Bededag.

Vi var 6 seje seniorer, som trodsede vejrprognoserne om regnbyger, og vi fik os en rigtig god rundtur på racercykler anført af Mogens. Vi stoppede op for at nyde den lysegrønne bøgeskov ved Krobækken, og en enkelt punktering var der også tid til.

https://connect.garmin.com/modern/activity/761720227

Fredag, den 8. maj mødes vi igen ved Korskildeskolens  parkeringsplads klokken 10.00.  Vi kører på tunge cykler, og Poul Erik har endnu  en spændende tur i støbeskeen.

Fredagstur den 1. maj

”Skideskæg” mountainbiketur

Så var fredagsholdet atter ude på nye eventyr. Palle og Inger havde tilrettelagt en fantastisk smuk mountainbiketur på Køge Ås og videre langs med Køge Å. Vi var 15 seniorer og en ung gæst, som nød den flotte natur, hvor alt i skovene var lige ved at springe ud. Der blev kørt 40 km med en indlagt frokostpause ved søen ved Løgtebanke. Forinden havde Merethe valgt at punktere på et billedskønt sted ved åen.

Den unge gæst var Poul Eriks barnebarn Mathilde på 16 år, som ikke havde problemer med at følge med os seniorer. Hun kørte let og uanstrengt og syntes, at det var ”skideskægt” at være med på fredagsholdet. Mathilde blev derfor indskrevet på vores venteliste, så hun kan være sikker på en plads på seniorholdet, når hun en gang om cirka 50 år træder ud af arbejdsmarket.

Tak til Palle og Inger for turen og efterfølgende bagagerumscafe med Ingers drømmekage og lækre småkager.

Fredag den 1. maj mødes alle, der ikke skal gå med røde faner eller passe børnebørn, ved klubhuset klokken 10.00. Turen på racercykler bliver aftalt på stedet.

Rapporteur Peter de Rettestrup.  

Flemming 😎

Fredagstur den 24. april

Her en hilsen fra fredagsturen d. 17/4.  Som det ses på billedet, var vi 18 forårsstemte Lov -  cyklister, der her "poserer" for fotografen på et af turens højdepunkter. Kobanke - Sjællands højeste naturlige punkt. 122,9 m.o.h. 

To andre højdepunkter bestod i at Poul Erik - med sit store lokalkendskab - førte os frem til både Susåens og Fladsåens udspring. Sandelig.  


Og skovene vi kørte igennem var også i forårsstemning med anemonernes hvide tæppe. Og rundt i gruppen hørtes et gl. mundheld - "at brække anemoner med nakken". Betydningen heraf er der måske nogle, der kan udlægge???


Tilbage ved startstedet nok et højdepunkt. Lottes marmorkage!! Den levede til fulde op til sit ædle navn. Tak til Poul Erik og Lotte for turen. 

Næste fredag  d. 24 april hedder det Køge Ås, og vi mødes ved "Køge Hallerne", Ved Stadion 2, 4600 Køge  kl. 10.00. Turen er på tunge cykler i et meget spændende terræn, men alle kan deltage. (føres an af Inger og Palle), og da Inger gerne vil helt til "Malerklemmen" bliver turen på 2 x 20 km. , så det er smart at tage en enkelt klapsammenmad med, selvom bagagerumscafeen vil være åben ved tilbagekomsten til Køge. (ca. kl. 13 - 13.30). 

Rapporteur Frode.

Flemming😎

Fredagstur den 17. april

Mountainbikes, havørne og påskelam

Så var der igen fredagstur på tunge cykler med  blå himmel og strålende sol. Jan var turleder, og sikke en oplevelse det blev! Allerede på turen ned langs Sønderbyvej så vi havørne  tæt over vores hoveder. Der var forår i luften, og vi så gæs og råvildt.

Da vi kom til Fårebakkerne fik vi et syn af de sjældne: 5 havørne kredsede oppe i luften over den store flok af Lüneburger får. Det var de mange nyfødte lam, som ørnene øjensynligt havde i kikkerten. Et enkelt lam havde allerede mistet sit korte liv; men dette er nu en gang naturens orden.

Derpå drog vi videre over Grevensvænge og Skovmølle tilbage til klubhuset, hvor Merethe stod for bagagerumscafeen.

Fredag, den 17. april mødes vi på tunge cykler ved Korskildeskolens parkeringsplads kl. 10.00, hvorfra Poul Erik vil guide os ud på en spændende tur med indbyggede højdemeter.

Rapporteur Peter de Rettestrup.  

Flemming

Fredgstur den 3. og 10. april

14 seniorere var mødt op på parkeringspladsen ved efterskolen i Svendstrup - klar til dagens tur.

Peter guidede os på kendte og ukendte veje og stier i hans lokale ”baghave”.  Fruens Plantage og Fårebakkerne fik også et besøg, og her måtte Poul Erik og Flemming ufrivilligt af cyklerne – de slog dem af sagde de to gamle Husarer, der dog kom op på ”hesten” igen.

Efter denne dejlige tur havde Gerda forsynet Henry med forplejning til bagagerumscafeen.

Stor tak til Peter for en dejlig tur og Gerda og Henry for forplejningen.

De to næste fredage (3. og 10. april) er der ikke planlagt ture, da mange er på påskeferie og ude at rejse ( en anden senior disciplin), men hvis man har lyst og mulighed, køres der fra klubhuset klokken 10.00 på tunge cykler, hvor man bliver enig om en tur

Flemming😎

Fredagstur den 27. marts

Ja - fredagsgruppen kan andet end at cykle. Her sender den en hilsen fra Thorsvang Samlermuseum i Lendemarke.

- Samlermuseum - ja - og hvad det sted ikke rummer er svært at finde ord for. Købmandsforretning - frisørsalon - trikotageforretning - konditori - tømrerværksted - smedje - motormuseum - skolestue - byrådssal - m.m - m.m. Alt fyldt med inventar og grej som mange i vores alder genkender. Så "kan du huske" og "sådan een havde vi også hjemme" var vendinger, der hørtes mange gange. En bunker fra 2. verdenskrig er også med i samlingen - nu med lys og lysshow.

Og alt imens vi 17 Lov cyklister gæstede Møn, gled månen sin planlagte vej hen foran solen.

Næste fredag d. 27/3 mødes vi på P-pladsen ved Svenstrup Efterskole kl. 10 på tunge cykler. Her vil Merethe og Peter føre os ad både kendte og ukendte stier.

Rapporteur Frode.

Flemming

Fredagstur den 20 marts til samlermuseet.

Fredagstur

Så var seniorerne atter på farten i det spæde forårsvejr.  Carsten cykelhandler havde lagt en fin tur på 30,7 km for de 17 fremmødte ryttere. Vi kørte over Snesere og Brandelev. Ved Fårup viste Carsten os en nedlagt vej. Og ved Hunstrup fortalte Poul Erik, at der her på Snesere å havde været skibsfart helt ind i land i gamle dage. Carsten havde selvfølgelig gemt det bedste til sidst: turen på Fladså Bakker med gode op- og nedkørsler.

Tilbage i Lov havde Kirsten en dejlig kage klar, som blev indtaget med styrkende kaffe og te, hvorefter både knallerter og traktorer blev beundret. Tak til Carsten og Kirsten.

Fredag, den 20. marts mødes vi klokken 10.00, denne gang uden cykler ved 'Thorsvang Danmarks Samlermuseum', Thorsvang Alle 7, Stege.  http://thorsvangdanmarkssamlermuseum.dk/ . Her bliver der mulighed for at gå på opdagelse i den meget store samling med alt fra 'Matadortiden'.

Ved 12-tiden er der mulighed for at spise frokost på Café Tot & Palmehaven, hvor der er reserveret plads til os. Frokostpriserne er særdeles rimelige.  

Rapporteur Peter de Rettestrup.

Flemming😮

Fredagstur den 13. marts

Atter en dejlig fredagstur hvor Anni førte de 16 fremmødte på en dejlig tur i Hesede skov , hvor der blev gjort stop ved mindestenen, hvor frihedskæmpere fra Haslev og omegn mødtes natten mellem 4. og 5. maj 1945. Et stop blev det også til ved Villa Galina. Efter hjemkomst havde Poul Erik, Lotte og Anni bagagerums café ved forsamlingshuset i Holme Olstrup – stor tak for denne herlige forplejning på en kold tur – det varmede.  

Se turen her:

Fredagens tur starter fra Carsten Cykelhandler Hovedgaden 8 i Lov klokken 1000,  på tunge cykler, med efterfølgende fradagscafé i værkstedet.

Flemming😎

Fredagstur den 6. marts

Så var vi atter ude og lufte vores mountainbikes. Vi var 12 ryttere, vejret var ok og vi kørte 30 km.

Palle var turleder og førte os fra klubhuset, gennem Rettestrup Plantage ud til Vejlø skov. 

Herfra fik turen forbi vindmøllerne ved Nylandsmosen til Basnæs, mod Jarls skov og herfra tilbage til start.

Henrik murer havde støbt en lækker kage, som efter turen blev nydt med te og kaffe på bænkene foran klubhuset.

Stort tak til Palle og Henrik!

Fredag, den 6. marts mødes vi klokken 10.00 ved forsamlingshuset i Holme Olstrup. Herfra har Annie en tur til Hesede skov, hvor vi tidligere på året blev nægtet adgang på grund af jagt.

Rapporteur Peter de Rettestrup.

Flemming😉       

Fredagstur den 27. februar

Fredagsturen, den 20. februar 2015, var en kold, regnfuld og blæsende affære!

Klokken 10, som sædvanligt, mødtes 9 ryttere på Garderhusar-kasernen. Herfra gik dagens mountainbiketur rundt om Næstved. Palle førte os nord om byen, og ad smalle, listige stier, som nogle af os ikke havde kendskab til. Vi kom forbi Ålestokgården og videre rundt omkring på Ydernæs.

Her ved Ydernæsgård gjorde vi holdt. På en høj, omgivet af træer og krat, gemmer sig en forvitret mindesten, som en glarmesterenke, Marie Kirstine Brun, fik rejst efter sin afdøde mand, Christian Ager, for over 200 år siden. Palle fortalte fint om historien bag mindestenen.

Herefter blev kursen blev sat mod Åderup og videre forbi Rønnebæksholm og så tilbage til udgangspunktet.

I ly for regn og blæst, i en af kasernens tomme garager, kunne Eigil så åbne 'fredagscafeen' med varme drikke og lækker chokoladekage. Hm, det gjorde godt. :-)

Stort tak til Palle og Eigil.

Kommende fredag mødes vi atter på tunge cykler klokken 10.00 ved klubhuset i Lov og aftaler der dagens rute.

Rapporteur Peter de Rettestrup   

Flemming

Fredagstur den 20. februar

Kære alle

En dejlig men hundekold tur hvor de 11 fremmødte gjorde holdt ved Margrethehøjen der ligger ved udmundingen af Saltø Å, hvor Palle fortalte vidt og bredt om historien om Dronning Margrethe Sambiria også kaldet Margrethe Springhest.

Punkteringer – ja der var to – surt.

Ved hjemkomst var der Fastelavnsboller – uummhh.

På fredag mødes vi på den gamle Gardehusarkaserne ved Næstved Firmasport (Gynmnastiksalen) klokken 1000, på tunge cykler, hvor klubbens ”spejdere” vil vise vejen.

Ved hjemkomst har Eigil varslet åben bagagerumscafé fra ”Berlingoen”.

Se turen her:

Flemming 🤩 

Køreteknik

Hej alle.

Nu blænder DGI op for en spændende MTB dag med fokus på teknik, lørdag d. 28. marts kl. 10:00 ved Fruens Plantage i Næstved.

Her får du muligheden for at forbedre din teknik, så du får mere sjov ud af din MTB tur i skoven.

Der bliver arbejdet med balance, op- og nedkørsel samt svingteknik. Der vil også være mulighed for at lære at løfte for- og baghjul og lære at komme over grene og andre mindre forhindringer.

Der vil blive inddelt i grupper ved opstart med udgangspunkt i deltagernes niveau, ligesom der vil være en gruppe kun for kvinder.

Der  køres 2 til 3 timer, så medbring en flaske og en energibar til turen.

Kom og vær med lørdag d. 28. marts kl. 10:00 – 13:00

Vi mødes på Rønnebæk skole. Englebjergvej 12 – 4700 Næstved

Pris: kr. 200,-

Læs mere og tilmelding på nedenstående link.

Flemming🤨

Fredagstur den 13. februar

Vi var 11 seniorfredagscyklister, der mødte op hos Merethe og Peter i Rettestrup. Og da det var mere ski end cykelføre, blev det til en vandretur i Rettestrup Plantage. (Maler John valgte dog sin MTB).

Og til fods kunne vi også bedre lytte til Peters beretninger. Rettestrup Plantage er dels plantet og dels vokset op fra alm. frøspredning efter grusgravningen gennem tiderne.

Stenen vi står ved er også lidt Peters.

Hvorfor? Jo - Peter er jo stenkunstner, og - fik vi at vide - netop stenen her har Peter til Naturskolen på et tidspunkt tilbudt sig som projektleder på. - Hamre - hugge - mejsle billeder - figurer og runer sammen med børnene.

Men desværre syntes baronen ikke om ideen. Sammen med plantagen er det nemlig også ham, der ejer stenen. Det kunne ellers være blevet en fin seværdighed.

Hjemme igen blev bagagerumscafeen  meget gæstfrit henlagt til Merethes og Peters stuer. Og vi kan hilse og sige, at Peters mandel/æble kage er særdeles anbefalelsesværdig.

Rapporteur Frode

På fredag starter vi fra Ålkestokgården på tunge cykler klokken 1000, og hvor Palle vil lægge en dejlig rute.

Lis og Flemming vil stå bag disken i bagagerumscafeen.

Fredagstur den 6. februar

Dagens førerhund var atter Poul Erik som bragte os vidt omkring. Dejlige skove og rislende bække mødte vores blikke på en herlig tur med godt vejr uden vind, der som sædvanlig sluttede med kaffe og kage hygge fra bagagerumscafeen – som denne gang var sponseret af Arne Andersen og Jan Larsen – stor tak til dem begge.

Dagens billede blev taget ved skovbørnehaven ved Borup skoven.

Se turen her:

Denne fradagstur starter hos Peter på Rettestrupvej 18, klokken 10.00 – og med det vejr vi har nu og som vejrudsigten tegner til vil fortsætte – så bliver det til fods.

Peter har varslet, at han vil sætte punktummet for dagens anstrengelser med lidt at styrke os på, så vi kan få varmen igen.

Flemming 🤭

Fredagstur den 30. januar

Fredagsturen var kold, men med vindstille vejr, og det gjorde turen til en dejlig oplevelse for de 17 fremmødte.

Vores turleder Poul Erik førte an med sin sædvanlige forståelse for, at berette og berige os om, hvad vi så på turen. Og Kludeegen var naturligvis ingen undtagelse. Her gjorde vi også stop og fik en god historie.

Punktering slap vi ikke for. Jan måtte til pumpen og hold da op, hvor skal der mange pumpeslag til at fylde et 29” dæk - men det gav varmen.

Heldigvis var skovbunden frossen, så cyklerne slap for at blive særlig beskidte.

Ved hjemkomst til Everdrup var der som sædvanlig – fristes man næsten til at sige – bagrumscafé hvor Anni og Inger beværtede – stor tak for det.     

På fredag mødes vi atter ved forsamlingshuset i Everdrup klokken 1000 på tunge cykler, og her vil Poul Erik atter føre os på spændende stier og veje -  og mon der ikke også her vil falde en god historie af.

Flemming😮

Fredagstur den 23. januar

Med hensyn til vejret har det været en lidt drøj start på det nye år. Det har regnet og regnet og regnet.

Men da vi startede på vores første fredagstur, brød solen igennem. Det var tiltrængt.

Vi var 12 friske mountainbikere, som cyklede fra forsamlingshuset i Holme-Olstrup til skovområdet omkring Villa Galina.

Anni havde tilrettelagt en tur gennem skovterrænet. Det viste sig dog, at der var jagt i det meste af skoven, og det ville vi selvfølgelig ikke blande os i. Der blev ændret lidt på ruten, og så fik vi alligevel kørt, så det kunne mærkes i benene og pulsen kom op.

Efterfølgende kunne der 'hænges ud' i fredagscafeen, som denne gang blev bestyret af Inger, Palle og Peter med hjemmebag, kaffe og te – stort tak til dem.

Kommende fredag mødes vi som sædvanligt klokken 10.00 på tunge cykler. Og denne gang starter vi fra parkeringspladsen ved forsamlingshuset i Everdrup. Poul Erik vil være dagens stifinder og lover, at vi bl.a. vil kunne gense kludeegen i Leestrup skov.

Træet er kendt som et helbredelsestræ, et helligtræ eller "klogt træ". Ifølge den lokale folklore kan træet helbrede folk, hvis man kravler gennem en åbning i træet og ophænger en personlig beklædningsgenstand fra den del af kroppen, hvor man er syg.

Så: "Ingen bør holde sig tilbage for at benytte sig af denne fantastiske mulighed!"

  Rapporteur Peter de Rettestrup

Flemming🙂

Fredagstur den 16. januar

Kære alle

Så nærmer der sig atter en fredag - og vejret ser heller ikke for godt ud denne dag.

Men desuagtet mødes vi på parkeringspladsen ved Forsamlingshuset i Holme-Olstrup klokken 10.00, hvor Anni Madsen vil finde nogle spændende veje og stier.

Og mon ikke der skulle være én eller anden som har noget i bagagerums cafeen.

Flemming

Fredagstur den 9.januar

Så er 2015 godt igang og den første fredag nærmer sig.

Desværre er vejrudsigten os ikke nådig på denne første fredag, så der er ikke arrangeret en fælles tur

Kære alle 

Men for den "hårde kerne" er der som sædvanlig mulighed for at mødes ved klubhuset klokken 1000 og så herfra arrangere en tur.

Flemming

Glædelig jul fra seniorudvalget

Kære alle i Lov Cykelmotion

Så fik vi afviklet den sidste fredagstur i 2014.

16 friske motionister var mødt op, for at takke ja til Frodes generøse tilbud om sild og øl i passende mængder efter turen.

Julen er som bekendt i traditionernes tegn, og Frode syntes at vi skulle respektere dette – så turen var den gammelkendte Gavnø tur.

Det var et fantastisk vejr, men ikke uden udfordringer. Mange spor var nemlig meget opkørte og smattede – men det var jo bare endnu en spændende udfordring.

Vi fik på en del af turen følgeskab af en meget interesseret cykelhund, hvor ejeren ikke helt havde styr på kommandoerne.

På Gavnø stoppede vi op og besigtigede den nye skov klatrebane og Frode proklamarede, at det var en ny udfordring for seniorholdet i 2015 – spændende!

Da vi atter nærmede os Birgittevej – syntes Frode, at vi lige skulle tage Susåen på hver sin side og det blev til et dejligt gensyn med Herlufholm Skolen, som vi måtte ind gennem – hold da op et flot juletræ de har.

Efter at alle havde aftaget det meget beskidte overtøj, blev vi bænket ved et dejligt jule sildebord, hvor Frode beværtede med fire slags sild og øl i rå mængder – ja det var noget af et ”juleeventyr” og en dejlig afslutning på et dejligt og indholdsrigt senior år.

Men det stoppede ikke her – for vores æresmedlem Carsten Cykelhandler havde fødselsdag – 72 år – og det markerede han med en dejlig medbragt kringle til kaffen – og om ikke Frode – den snu ræv – havde trykt en fødselsdagssang.

Peter formand - for seniorudvalget - gav et kort tilbageblik på året, og han var meget tilfreds med de mange dejlige ture, vi havde haft. Ligeledes var han meget tilfreds med, at alle respekterede udvalgets idegrundlag - der skal være plads til alle uanset niveau. Herudover gav Peter en kort orientering i planlægningen af Slesvig turen.

På seniorudvalgets vegne skal der derfor lyde et stort ønske om en glædelig jul og lykkebringende nytår, til alle i klubben – vi ses atter til fredagstur den 9. januar (sted tilgår senere).

Stor tak til Frode for denne dejlige dag og flotte afslutning på et succesfyldt år.

Flemming

Julegymnastik 17. december

Kære alle gymnaster

Husk at vi skal møde klokken 1900 til årets sidste gymnastiktime.

Husk også selv at medbringe bestik, glas og drikkelse til den efterfølgende ”julefrokost” og husk så lige en pakke til ca. 20 kr. til pakkespillet.

Vel mødt

Flemming

Fredagstur den 19. december

Anderledes fredag

Så var det atter fredag. Denne gang havde John og Annelise inviteret til en tur uden cykler, nemlig på gåben rundt om Fensmark. Der var således mulighed for at også dem, som pt. ikke er 'cykelklare', kunne deltage. Der blev 'gået til den' i et friskt tempo -  og hvor har Fensmark dog vokset sig stor, når man skal runde området. Fredagscafeen blev denne gang til  fredagscafeteria med oksecuvette og risalamande.

Tak til John og Annelise for arrangementet. 

Kommende fredag er der ikke aftalt nogen bestemt tur. Vejrprognosen ser heller ikke for godt ud. Skulle nogle dog føle sig fristet, kan man mødes klokken 10.00 ved klubhuset på tunge cykler og fastlægge en rute derfra. Ellers ses vi jo nok på søndag til juleafslutning. 

Fredag, den 19.12. mødes på vi på tunge cykler klokken 10.00 hos Frode Birgittevej 13. Efter en tur langs kanalen inviterer Frode på hjemmebagt rugbrød, sild og en øl.

Flemming

Juleafslutning 14. december

Kære alle

Som det nok ikke har forbigået jeres opmærksomhed – så nærmer julen sig.

Så derfor er det på tide, at løfte sløret for klubbens næste store fælles arrangement – Juletur 2014.

Vi starter fra Klubhuset i Lov søndag den 14. december klokken 10.00.

Gåfolket kan også deltage - også gerne med hunde, og hvad man ellers kan holde i snor.

Cykelfolket bliver opdelt i hold efter evne, og der køres i lokalområdet.  Turene bliver planlagt i forhold til vejret.

Alle skal være tilbage i Klubhuset klokken 12.00, hvor bestyrelsen vil traktere (det hedder det vist i disse tider) med æbleskiver og gløgg.

Vel mødt – nissehue må gerne anlægges.

Inspiration til cykelturen i Fladså bakker kan ses på dette link: http://adventureblog.nationalgeographic.com/2014/10/08/video-danny-macaskill-rides-the-ridge/#

Flemming

Fredagstur den 5. december

Frisk fredag

Kongskilde friluftsgård, 13 ryttere, 3½ time, gråvejr, stærk blæst og 5 grader, men højt humør!

Tystrup Sø via Husmandsstedet, Broby Vesterskov, markveje, Frederiksberg og langs Sorø Sø.  Grusgrave, regn, Maglesø, Bromme plantage med frokost i shelterne, skovkørsel 25% ned og op 28%, stakåndet, hyggelige snakke undervejs, mere regn, begyndende træthed. Tilbage igen ved Kongskilde friluftsgård med cykler med masser af jord på.

Det lunede med kaffe og kage fra Inger og Palles fredagscafé - og så gik turen hjemad og i bad :-)

Tak til Palle og Inger for en oplevelsesrig fredagstur lidt ud over det sædvanlige.

Fredag d. 5/12 er seniorturen uden cykler, der er travetur !

Turen starter kl. 10.00 fra P.pladsen ved Hollmegardshallen

og er på ca. 7,5 km.

Ca kl.  12.00 slutter vi turen i Holmegaardshalens Cafeteria med Oksecuvette til kr: 65,00 pr. næse.

Tilmelding til John 40 34 0042  senest d. 4/12

Flemming😲

Velkommen til vores hjemmeside

I et mildt  stille vejr med ef enkelt blik til solen var vi 14 fredagscyklister der, med Mogens som guide, fik en fin tur med stop bl.a ved Fiskebæk Vandmølle opført i 1870 som en lille gårdmølle og flot restaureret i 1978.

Lidt mere kultur fik vi, da vi kom til området omkring Gødstrup Engsø. Tidligere tørvemose - tidligere tørlagt med pumpelav og nu genoprettet som søområde.

Og så - læs lige her - hjemme på Bonderupvej igen var Mogens's garagecafe åben med kaffe og æbleskiver, hvortil der blev serveret hjemmelavet brombærsyltetøj. - Bærrene plukket på Knudshoved. Uhm!!

Tak til Mogens for en fin tur. 38 km.

Fredagsturen går som tidligere annonceret fra Kongskilde Friluftsgård kl. 10.00, og det er på tunge cykler.

Turen er planlagt gennem skovene til Sorø, langs søerne til Pedersborg og derefter nordpå til Bromme plantage, rundt om Maglesø og tilbage til Kongskilde ad ”Jyderupstien”.

Hele turen bliver en 45 – 48 km, og det er ca. 3 timer i køretid, så det vil være smart at tage en madpakke med som kan nydes undervejs.

Ved hjemkomst til Kongskilde vil der være åbent i bagarumscafeen.

Hvis vejret ikke arter sig ordentligt kan turen afkortes.

Flemming😉

Gymnastik den 26. november

Desværre - har vi fortsat ikke rådighed over gymnastiksalen på onsdag, derfor er der alternativt arrangeret travetur, startende fra Rådsmandshaven klokken 19.00.

Kære alle gymnastik motionister

Turen er på ca. 7 km og slutter på Oliver, hvor man kan hygge sig med en kop kaffe eller chokolade, med en "lille" kage - for egen regning.

Af hensyn til bordbestilling, bedes man tilmelde sig til John, på mobil