Historien

Historien om LCM

Velkommen til vores hjemmeside

VELKOMMEN I LOV CYKEL MOTION

Lov Cykel Motion (L.C.M.) er stiftet den 11. januar 1988 og har på nuværende tidspunkt ca. 100 medlemmer.

Det primære formål er at samle mennesker, som godt kan lide at motion i naturen.

Motionscykling kan dyrkes på mange måder, så derfor er vore tilbud også meget forskellige, lige fra en rolig kørsel for dem, der gerne vil nyde naturen, til tempokørsel for dem, der vil måle deres præstation i hastighed.

L.C.M. er en meget alsidig og aktiv klub, der udover cyklingen foretager sig en masse andre ting.

Tirsdag aften er vor faste klubaften; vi samles klokken 18.00 til cykelture i forskellige grupper og kører til klokken 20.00.

Vel hjemme igen er der snak og hyggeligt samvær til kaffe og kage, som det er en fælles opgave at fremskaffe - på skift naturligvis.

På disse aftener fortælles om kommende arrangementer, der også kan være nævnt i klubbens medlemsblad, som udkommer 6 gange årligt. Her er spaltepladsen "fri" for alle, der gerne vil udtrykke sig skriftligt. Herved får vi et mere spændende blad. Benyt dette spændende tilbud. Redaktionen er så glad for medlemsindlæg til bladet.

Sikkerheden sættes højt i L.C.M., så alle kører med cykelhjelm. At færdselsreglerne skal overholdes er klart en selvfølge, men for at bilisterne skal kunne se os på lang afstand er vore klubtrøjer også et godt blikfang.

I Lov Cykel Motion er der plads til enhver, uanset alder og kondition; her møder du andre med cykling som en fæles interesse på en rar og uforpligtende måde. Kørslen er opdelt i 6-7 grupper, så der vil altid være en passende plads for DIG.

Husk altid: Det at cykle er det vigtigste ikke cyklen.

VEL MØDT I LOV CYKEL MOTION

Sådan begyndte det

Lov Cykel Motion blev i 1988 til, med initiativ fra den daværende lokale cykelforhandler, Carsten Hansen i Lov.

Carsten som selv var og fortsat er en meget aktiv motionscyklist, fandt ikke, at der var klubber i området som havde tilbud til motionister, men alene til konkurrenceprægede cyklister.

Den nystartede klub blev en stor succes, da den dækkede et længe ventet behov fra motionisterne, og klubben var på et tidspunkt oppe på over 150 medlemmer. Medlemmer som kom fra nær og fjern.

Men efterhånden som de andre klubber blev mere opmærksomme på behovet fra motionisterne, har klubben tilpasset sig en medlemskreds på ca. 100 nedlemmer, hvilket er meget passende.  

Vi er en social klub

Lov Cykelmotion er udover at være en motionsklub også en klub med et socialt arrangement. Vi har gennem året sociale arrangementer, hvor vi mødes i klubhuset i Lov og hygger os om grillen efter vi f.eks har været på bilorienteringsløb, ”terrænløb” eller andre sjove arrangementer, der pirre vores virketrang.

Men på den ugentlige klubaften hver tirsdag, slutter vi altid af med kaffebord som en naturlig afslutning på et dejlig anstrengende tur i de Sydsjællandske højdedrag.

Kaffeturen går på skift, og man skriver sig i kaffebogen når man mener at stå for tur. Til den faste forplejning som f.eks. kan være boller og kage, får man et fast beløb fra klubben til dækning af udgifterne. Kaffen er i klubhuset og den eneste ulempe ved den ordning er, at man ikke får cyklet den aften - da man jo skal beværte de øvrige medlemmer når de kommer hjem klokken 20.00.
Hvis alle deltager i kaffeturen skal man max lave kaffe 1 gang om året.

Klubben  kører nu ikke mere fra Lov Stadion men fra Fladså Hallen i Mogenstrup

Nyeste kommentarer

15.02 | 17:10

ok

13.07 | 13:14

vores nye e-mail adresse med venlig hilsen john og birgit

14.09 | 13:37

Det tror jeg der er mange som vil kunne bruge. I øvrigt vil jeg gerne tilb...

26.02 | 14:38

Lige en opgave Flemming. - En "lovbook" kun for klubbens medle...